RT 240 Genbrugssten Gul
Genbrugssten Gul
Genbrugssten er smukt murværk med minimal miljøpåvirkning. Stenene er 100% genbrug fra tidligere byggerier. Det gør Genbrugssten til et cirkulært og bæredygtigt facadevalg. Den rustikke karakter og patina stammer fra murstenens påvirkninger gennem dens levetid, nedbrydningsprocessen og bearbejdningen i forbindelse med afrensning. Farveforskelle, størrelsesforskelle, kalk/malingsrester og patina er det, der skaber unikke arkitektoniske udtryk og skal derfor ses som en del af produktets visuelle egenskaber.
Der er tale om en blanding af celle og massive mursten. Murstenene leveres som løbere og kopsten. Anvendelse af genbrugssten bør af hensyn til stenenes varierende holdbarhed begrænses til eksponeringsklasse MX1 til MX3.1.
Denne serie af upcyclede mursten tilbydes i samarbejde med virksomheden Genbrugssten, der er specialiseret i nedbrydning, afrensning og genbrug af mursten.