Taget er prikken over i’et

Af Jan Møller Pedersen

Efter den gamle patriciervilla i Aalborg fik ny ejer og nyt tag, er huset ikke til at kende igen.

I 2017 købte Jette Moberg et håndværkertilbud, og efter et år med indendørs renovering kom turen til den gamle patriciervillas tag. Taget var lagt forkert og stod ikke til at redde. Jette valgte at skifte taget, mens hun var i gang med den store renovering, og det har hun ikke fortrudt.

Det nye smukke tag er prikken over i’et på det gennemrenoverede hus. Det havde simpelthen været ærgerligt at have gammelt tag på det nye hus.

Jette Moberg

Det er anden gang, Jette renoverer et hus, og derfor valgte hun at lede projektet selv. Men det er første gang, hun prøver kræfter med tagkonstruktioner og tagsten. Derfor allierede hun sig med nogle erfarne håndværkere, som både kunne rådgive hende om proces og materialevalg.

Det tog tre måneder at lægge nyt undertag, understøtte tagkonstruktionens gamle bjælker og lægge de nye teglsten. Jette boede i huset imens, og med sin store interesse for renovering og design nød hun at følge arbejdet på tæt hold.

Jeg synes, at sådan en flot gammel villa fortjener et ordentligt tag. Det er det eneste rigtige med tegl.

Jette Moberg

Heldigvis bakkede håndværkerne op om den beslutning. Det skulle være tegl.

Patriciervillaen var født med rødt tegltag, og håndværkerne sværgede til det samme. Jette valgte dog at gå i en anden retning med den klassiske 822 Højslev-tagsten i en silkemat antracitgrå farve, som giver det hvide hus et diskret men elegant udtryk og passer ind i bymiljøet.

Den rigtige løsning til en god pris

Men sin lange levetid er tegl ikke det billigste materiale på markedet, alligevel viste det sig, at prisforskellen ikke var særlig stor. Og til gengæld fik Jette et naturligt kvalitetstag, som kommer til at pryde huset og dets omgivelser i mange år.

Jeg tror godt, det kan betale sig at lave den rigtige løsning første gang. Det fortryder man ikke.

Jette Moberg
Jettes råd til dig, der overvejer at købe nyt tag
  • Tag udgangspunkt i huset: Hvilket tag passer dit hus?
  • Økonomien er vigtig, men husk også æstetikken, når du vælger materiale.
  • Alliér dig med erfarne håndværkere, og lyt til dem.

Budget

Alt i alt kostede det nye tag med tilhørende tagkonstruktion 360.000 kr. inklusiv materialer, leje af stillads og arbejdstimer.

Jettes råd til dig, der overvejer at købe nyt tag
Få et tagtjek af den af vores eksperter - det koster ikke noget

Mere fra bloggen

Familien Vestergaard overtog deres nye hjem i Aalborg i starten af 2016. Efter et tagtjek stod det klart, at der skulle et nyt tag til. Selvom familien aldrig var i tvivl om, at deres nye tag skulle være af tegl, tog det dem tre år, før de kom i gang med projektet.

Undertaget er den konstruktion, der ligger under din tagbeklædning, og det skal sikre, at dit tag er tæt. Derfor er det afgørende, at dit undertag er i topform, så dit hus bliver beskyttet.

Når man går med drømme om at lægge et nyt tag, er der typisk ét spørgsmål, der overtrumfer alle andre: Hvad koster det?

En investering i et nyt tag er i de fleste husholdninger noget, der kan mærkes på budgetkontoen, men ligesom med bilkøb, huskøb, udskiftning af husets vinduer og lignende er der en række forudsætninger, der skal være på plads, før man kan svare fyldestgørende på spørgsmålet. Læs mere om overvejelser og processen her.

Et tegltag er dyrere end alternativerne, men det gælder kun, når det skal lægges. Regnestykket ændrer sig over tid, hvor produktionsmetoden og materialerne betyder længere levetid og æstetisk holdbarhed.