Unik arkitektur med personlighed

I Danmark udvikler tidens trend på villabyggeriet sig konstant. Byggestil, materialevalg og behovet for gennemtænkte living spaces inden for nybyggeri bevæger sig altid i nye og spændende retninger. Arkitekturen står aldrig i stampe. Derfor har Randers Tegl taget temperaturen på de aktuelle arkitektoniske trends og tendenser, som både typehusproducenter og tegnstuer oplever.

I Trend 2017-serien giver arkitekter og typehusproducenterne deres bud på efterspurgt indretning, byggestil og materialevalg til den moderne kvalitetsvilla – både lige nu og i fremtiden. Målet er at inspirere og skabe dialog om det gode byggeri og tage temperaturen på villabyggeriet i Danmark. I seriens tredje udgave interviewes boligkonsulent John Grundahl Lund fra arkitekt- og byggefirmaet Menzer & Kristensen.

 

Hvad efterspørger jeres kunder i 2017?

Vi oplever naturligvis mange forskellige efterspørgsler, men vi bygger aldrig to ens huse for vores kunder. De bliver grebet af friheden og mulighederne ved at bygge deres eget hus – og helt naturligt vil alle sætte deres unikke og personlige præg på drømmeboligen.

Trenden er, at efterspørgslen går meget i retning funkishuse og funkisstilen. Funkishuse er enkle huse med store vinduespartier, et faldt tag og gennemtænkt lysindfald i et let design, der passer godt til den skandinaviske smag. Kendetegnene er et stramt grundplan og rene linjer, der giver huset en karakter.

Vi udfører funkishuse i både et- og to plan, men kvalitetsbevidsthed og vedligeholdelsesfrie materialer afgørende parametre, når husdrømme skal opfyldes. Vi bygger kun individuelle huse, der opleves både minimalistiske, funktionelle og individuelle. Et nyt hus skal afspejle sine beboere – og derfor udstråler vores boliger altid en særlig personlighed.

 

Hvilken byggestil er mest populær lige nu?

Den efterspurgte byggestil er 100 % individuelle huse i klassiske tidsløse materialer – og helst i to plan. Over halvdelen af vores huse er i mere end én etage. Vi vælges oftest til toplanshuse, fordi vi har forenklet toplanshuskonceptet. Kombinationen af vores byggestil og et minimalistisk layout skaber en rentabel vej for bygherren.

De ydre materialer er oftest en meget moderne udtryk. I 90 % af tilfældene vælges vinduer i sort eller antracit-grå, fordi de går godt i kombinationen med grålige-, mørke- og jordfarvede mursten. Kun i ca. 10 % af tilfældene udføres vores huse med vandskurede eller pudsede facader, hvor stenene er gemt væk. Det er spørgsmål om vedligeholdelsesfriheden – hvorfor de flest vælge det autentiske murstensudtryk.

Det er en moderne bolig, hvor der er tænkt på funktionalitet hele vejen rundt, hvor tilpasningen til tidens krav er i højsædet. Inden for en god totaløkonomi er boligen typisk fritliggende på en grund med gode tilgængelig udendørsarealer. Byggestilen er dikteret af energivenlighed, men en bolig med højt til loftet, lys, rummelighed og venlig.

 

 

 

Hvad er jeres anbefaling til nybyggere?

Når man snakker nutidens kvalitetsvillaer, så er det moderne køkkenalrum helt uden sammenligning et centralt punkt i enhver bolig. I toetagers huse skal man tænke over, at køkkenalrummet placeres strategisk rigtigt. I to etagers huse er det typisk førstesalen, hvor køkkenalrummet placeres. Der har man udsigten og lyset. Man skaber faktisk en bolig, hvor man har sin egen penthouselejlighed. I to etagerhus har man som regel et 360 graders view, der med den rigtig placering giver udsyn til solopgang og -nedgang. I højden kigger man over horisonten eller måske over vejen, så typisk vil de fleste have et køkkenalrum ovenpå.

Vi går meget op i at forklare, at huset skal have indbygget tre personlige gadgets – fx specielle vinduesløsninger, en hyggebænk i vindueskarmen, særlige badeværelsesløsninger eller et specielt design af depotrummet. Et depotrum er ikke bare et depotrum. Man kan gøre det funktionelt med opdelinger – fx at kombinere 6 kvadratmeter i et tredelt rum.

 

 

Det kunne være en et vinrum med køl, et skab med dyre køkkenmaskiner og cappuccinomaskinen og den sidste del kan være kummefryser med konserveslager. Det kan blive en del af indretningen mellem fx køkkenalrummet og stuen. Det bliver med andre ord et helt unikt rum, der er en søjle i ruminddelingen –  hvor man praktisk og funktionelt kan gemme sine sager af vejen.

Det er de små finjusteringer, der tæller. Huset bliver bedre end de havde forventet, fordi man tænker intelligent indretning og inddækning ind den oprindelige planløsning. Og det er hele formålet med vores kvalificerede rådgivning – der naturligvis bunder i den erfaring, vi har. Vi spørger ikke kun vores kunder, men hjælper dem på vejen til at træffe nogle gode valg. Det er ikke alle, der kender deres egne behov. Og netop derfor er vi nødt til at servicere vores kunder ekstraordinært – så vi sammen skaber det bedste resultat.


 

 

Hvordan ser den klassiske villa ud om 50 år?

Det flytter sig nok ikke så meget som man tror. Jeg har en idé om hvordan min ”hus-tro” er. Man vil typisk bygge større boliger om 50 år – måske 250 m2 til en almindelige familie. Danmarks Statistik siger, at gennemsnitskvadratmeteren på villaer er ca. 200 m2. Tendensen bliver større og mere rummelige boliger, hvor man har facadeløsninger med store glaspartier – hvor man finder en løsning med mere energibesparende glas.

I dag ønsker mange, at halvdelen af facaden udføres i glas, som giver rummelighed – men ikke har bæreevne eller tilstrækkelige isolerende egenskaber. Det problem bliver i fremtiden løst med andre glastyper, der kan blive mørke eller lyse efter behov. Solceller kan også komme ind i vinduesglassene, som delvist kan løse energiproblemet. Man har allerede udviklet det i dag, men måske får vi allerede den praktiske løsning at se om 10 år.

Prøv at tænk dig, hvis du havde en glasløsning med nogle pixels, der blev mørkere eller lysere efter dit behov. Ingen gardiner bare en fleksibel mørklægning i vinduet. Men det er for længst løst om 50 år. Se bare Elon Musk og hans solcelletag.

 

Følg Menzer & Kristensen på Facebook

Skab unikke uderum med belægning i tegl

Belægning i tegl er det naturlige, stilrene og holdbare valg til udendørs belægninger. Se TRUE COLOR – ny serie af belægningsklinker til stilfulde løsninger.

Læs mere

Hele Skandinaviens teglleverandør siden 1911

Randers Tegl-Gruppen er en familieejet koncern - etableret i 1911. Vores produktudvikling tager afsæt i mere end 100 års erfaring, faglig stolthed og glæden ved at skabe innovative projekter med tegl. 

Randers Tegl-Gruppen er i dag blandt Nordeuropas førende teglproducenter. Vi er leverandør til store dele af Skandinavien og Tyskland og producerer et bredt sortiment af kvalitetsprodukter inden for mursten, tagsten, belægning samt overliggere og bjælker.

Vi er stolte af at kunne tilbyde markedets bredeste udvalg af produkter i tegl fra teglværker i Tyskland og Danmark.

Læs mere om Randers Tegl A/S

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig og få info om nye projekter, produkter og andet godt fra Randers Tegl.

Randers Tegl A/S   ·   Mineralvej 4   ·   9220 Aalborg Ø   ·   CVR 20 40 02 34   ·   T: 98 12 28 44   ·   info@randerstegl.dk   |   © 2015  -  Randers Tegl A/S