EPS-søjler
- ig. 1: Lodret snit i EPS-søjle. EPS og armering i hulmuren. Bindere ikke vist.
Såfremt de statiske beregninger viser, at en stålsøjle i et smal vægfelt er nødvendig, kan en alternativ løsning i mange tilfælde være at lime EPS (C80 eller S80) mellem for- og bagmur kombineret med armering i de lodrette limfuger. Denne løsning vil give en styrkeforøgelse (i forhold til sædvanlige løsninger med mineraluld) på en faktor 10-20. Bemærk: ikke 10-20 %, men en faktor 10-20.
Konceptet er illustreret efterfølgende:
- Fig. 2: Vandret snit i EPS-søjle. EPS og armering, samt brandisolering. Bindere ikke vist.
Beregningsværktøj
Til beregning af momentbæreevnen for smalle hulmure (2 × 108 mm) opbygget med EPS-søjler kan anvendes nedenstående tabeller gældende for h = 3,0 m og h = 4,0 m
Specifikation af anvendte materialer:
Andre forudsætninger:
Søjlen skal udføres som beskrevet i vejledningen om udførelse, som findes her.
2 × 60 mm af bredden fradrages til brandisolering (mineraluld eller lignende)
Begge vangere er forankret i top og bund. Kun ½ delen af tværsnittet regnes aktivt ved forankringen.
Ved bestemmelse af forskydningskapaciteten i top og bund er forudsat: fvk0 = 0,25 MPa
Tykkelse af EPS sættes til tykkelse af det isolerede hulrum minus 10 mm
Der regnes med følgende højdebegrænsninger:
Den maksimale højde:
= 3655 mm for hovedsageligt lodret belastet murværk
= 4055 mm for hovedsagelig vandret belastet murværk
Tykkelsen af det isolerede hulrum bør ikke overstige 400 mm (svarende til en normal hulmurstykkelse på ca. 62 cm)
Metode
I tabel er nogle værdier markeret med *. For disse (sjældne) belastninger skal forankringen i top og bund analyseres nøjere.
Dette vil normalt kræve, at forskydningsgstyrken fvk > 0,25 MPa, hvilket i mange tilfælde kan opnås med deklarerede styrkeparametre eller såfremt der er en permanent lodret last på væggen (se eksempel).
n= Antal armeringssystemer ved for- og bagmur
- Der kan interpoleres mellem værdierne og tabellerne. For vægfelter med en højde < 3,0 m regnes med værdierne fra tabellen svarende til h = 3,0 m
- Fig. 1. opstalt af vægfelt med etagehøje vinduer
Eksempel 1:
For et væg med højden 3,0 m er udført et vægfelt med bredden 708 mm. På hver side er placeret et etagehøjt vinduesparti med bredderne 1,6 m og 2,0 m. Vindlasten er 1,57 kN/m2. Hulmurstykkelsen er 200 mm. Der anvendes således EPS med en tykkelse på 190 mm. Der er anvendt en mørtel med fvk0 = 0,25 MPa
Den samlede regningsmæssige last på vægfeltet kan konservativt sættes til:
pd =(1,6/2 + 2,0/2 +0,708) × 1,57 = 3,94 kN/m
Ved interpolation ses, at bæreevnen er:
pd,cap = 7,51 kN/m
Bæreevnen er således tilstrækkelig.
Da den faktiske last ikke er markeret med * (5,90 kN/m) regnes forankringskapaciteten i top og bund værende tilstrækkelig.
Ovenstående fordeling af vindlasterne er konservativ, da døre/vinduer typisk er kilet op i bund og forankret i top (når længden > 1,20 m), hvilket vil sige, at en del af vindlasten typisk vil blive overført til top og bund (fordelingen af vindlasten kan foretages efter de faktiske længder ift den samlede omkreds).
Eksempel 2:
For en facade med en permanent lodret last til gunst fra fx huldæk på 24,08 kN/m hvilkende af på bagmuren, som er opmuret med en sten/mørtelkombination med fvk0 = 0,35 MPa fås følgende regningsmæssige forskydningsstyrke fvd:
fvd = 0,35/1,7 + 1,0/1,3 × 24,08/108
= fvk0/γc + µk/ γc × pd/t
= 0,21 + 0,17
= 0,38 MPa