Carlsberg Bjælker™
En del af Randers Tegl

Carlsberg Bjælker™ er en selvstændig enhed i Randers Tegl-Gruppen – Skandinaviens største leverandør af tegl. Hos Carlsberg Bjælker™ har vi mere end 20 års erfaring med produktion af præfabrikerede teglelementer.

Vores særlige kompetencer inden for området gør det muligt at realisere selv de mest krævende projekter i tegl. Samtidig sikrer vores unikke produktionsmetode en teknisk, økonomisk og visuelt overlegen løsning hver gang.

En af styrkerne bag præfabrikerede teglelementer fra Carlsberg Bjælker™ er, at vores produkter har en enestående høj volumen af tegl. Vi bevarer mindst 80% af murstenens volumen, og vi undgår brug af beton og stålkerner. Det sikrer, at tegl­konstruktionen arbejder natur­ligt sammen med resten af teglkonstruktionen uden risiko for revnedannelse eller afskalning. Det betyder også, at vores elementer er med til at skabe elegante løsninger med større arkitektonisk frihed og færre dilatationsfuger.

Alt er muligt

Hvis I kan tegne det, så kan vi bygge det. Sådan siger vi hos Carlsberg Bjælker™. Vi løser alle tænkelige opgaver med præfabrikerede teglelementer og har stor erfaring, som vi gerne deler ud af. Vores rådgivere er vant til at tænke ud af boksen og er klar til at udfordre vanetænkningen i alle faser fra projektstadiet til byggepladsen. Sådan har vi været med til at skabe unikke og opsigtsvækkende løsninger i hele verden.

Tegl fra andre producenter

Vores store ekspertise inden for præfabrikerede teglkonstruktioner giver anledning til både nationale og internationale forespørgsler. Det betyder, at vi har stor erfaring med rådgivning og beregning af unikke konstruktioner, men også at vi er vant til at arbejde med tegl fra en lang række leverandører fra såvel hjemmemarkedet som udlandet. Når materialet er tegl, er vi på hjemmebane.

Besparelser og optimering

Vi har mere end 20 års erfaring med at realisere visionære projekter i tegl. Vores ekspertise i dimensionering og optimering af teglkonstruktioner resulterer ofte i, at vi finder nye fleksible løsninger i fællesskab med arkitekter og entreprenører. Det betyder, at de teknisk egenskaber bliver forbedret, at løsningen bliver mere elegant, ligesom at vi typisk også sænker totalomkostningerne for hele projektet.

Vores rådgivere har stor erfaring i at indgå som løsningsorienterede partnere i krævende projekter, hvor den rigtige løsning er afgørende for økonomi, sikkerhed og det æstetiske udtryk.

Vi skaber standarden

Det er ikke uden grund, at Carlsberg Bjælker™ efterhånden er synonymt med præfabrikerede teglbjælker. Vores særlige forspændingsteknik er i dag blevet standarden inden for præfabrikerede bjælker, fordi vores konstruktioner er teknisk overlegne i forhold til slaptarmerede konstruktioner. Vores kernekompetence er at arbejde løsningsorienteret og kompromisløst med alle former for teglkonstruktioner.


Kompromisløs grundighed

Alle elementer fra Carlsberg Bjælker™ beregnes og konstrueres på vores specialværk. Her går praktik og teori op i en højere enhed, når ingeniørernes beregninger og tegninger bliver realiseret. Hvert eneste projekt er baseret på detaljerede beregninger, og alle konstruktioner leveres med den foreskrevne dokumentation.

Vi stiller store krav i forbindelse med udvælgelse af eksterne leverandører. Eksempelvis anvender vi udelukkende konsoller af højeste kvalitet.

 

Produktionen

Forespørgsler, beregninger og tilbud

Har du brug for rådgivning, eller ønsker du tilbud på beregninger, så kontakt vores konsulenter eller send relevant materiale direkte til Carlsberg Bjælker™.

Når du sender tegningsmaterialet digitalt, er det vigtigt, at:

  • Materialet er i PDF-format hvor mål er angivet på tegning, evt. suppleret med tegninger i formatet DWG.
  • Filerne bør indeholde information svarendes til plan, snit og facade.
  • Øvrige oplysninger kan anføres i mail eller vedlægges som Word-dokument.

Send materialer eller eventuelle spørgsmål til:

Mail: mail@carlsbergtegl.dk
Telefon 87 11 45 11
Telefax 87 11 45 10

Tegningsmateriale på print

Tegningsmateriale på print kan sendes i kuvert til:

Carlsberg Bjælker A/S
Hadstensvej 14-16,
8940 Randers SV

Skab unikke uderum med belægning i tegl

Belægning i tegl er det naturlige, stilrene og holdbare valg til udendørs belægninger. Se TRUE COLOR – ny serie af belægningsklinker til stilfulde løsninger.

Læs mere

Hele Skandinaviens teglleverandør siden 1911

Randers Tegl-Gruppen er en familieejet koncern - etableret i 1911. Vores produktudvikling tager afsæt i mere end 100 års erfaring, faglig stolthed og glæden ved at skabe innovative projekter med tegl. 

Randers Tegl-Gruppen er i dag blandt Nordeuropas førende teglproducenter. Vi er leverandør til store dele af Skandinavien og Tyskland og producerer et bredt sortiment af kvalitetsprodukter inden for mursten, tagsten, belægning, gulv samt overliggere og bjælker.

Vi er stolte af at kunne tilbyde markedets bredeste udvalg af produkter i tegl fra teglværker i Tyskland og Danmark.

Læs mere om Randers Tegl A/S

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig og få info om nye projekter, produkter og andet godt fra Randers Tegl.

Randers Tegl A/S   ·   Mineralvej 4   ·   9220 Aalborg Ø   ·   CVR 20 40 02 34   ·   T: 98 12 28 44   ·   info@randerstegl.dk   |   © 2015  -  Randers Tegl A/S